The Green House bliver til en musisk legeplads med eksperimenterende koncerter

Allerede inden nytår er der to koncerter på programmet og i 2020 vil der være mindst et musikarrangement om måneden i huset.
Brdflov01

Koncerter før musikkens helt store indtog

Rasta Jingles også kendt som Brødflov kommer igen til The Green House og sikrer at julen 2019 bliver mindre stress og mere festivitas. Bandet, der med stor succes gav koncert i The Green House tidligere på året, har opfundet genren Nordic Reggae, der giver den danske musik et nyt talerør. Rasta Jingles går på scenen i The Green House fredag d. 20. December kl. 20.00 og koncerten er gratis. Efterfølgende har lokale artister muligheder for at træde på scenen.

Koncerten er en forsmag på 2020, hvor The Green House bliver forvandlet til en intim legeplads for lokale talenter og upcoming kunstnere, der har lyst til at inspirere og underholde befolkningen på Sydhavsøerme. “Koncerten er arrangeret i samarbejde med nogle af Lolland’s mange unge musikere, der har lyst til at blive inspireret. Det specielle ved koncerterne i The Green House er ikke blot at kunstnerne er helt tæt på publikum, men også at de har lyst til socialisere, inspirere eller involvere publikum under og efter koncerterne”, siger Jonas Sylvester Kaspersen, projektleder i The Green House.

"Det specielle ved koncerterne i The Green House er ikke blot at kunstnerne er helt tæt på publikum, men også at de har lyst til socialisere, inspirere eller involvere publikum under og efter koncerterne"

Altid en ekstra oplevelse i The Green House

Til tidligere koncerter i The Green House er bands blevet hængende og har givet publikum en ekstra oplevelse enten ved at fortælle røverhistorier eller ved at jamme sammen med lokale musikere.

Denne jamming legeplads bliver genskabt d. 30. December, når bandet The Pantz sammen med lokale bands invitere musikere til en omgang jazz jam og alle andre til en god gang underholdning til at afslutte 2019. I 2020 bliver The Green House omdannet til en musisk legeplads mindst en gang om måneden, første gang d. 8. januar kl. 18.30, hvor der er jam i samarbejde med Lolland Musikskole

De to koncerter i December er et samarbejde mellem Nørregade Teatret, Stars, Iværksætter Lolland og Lolland Musikskole og er støttet af Lolland Kommune.

Facebook
Twitter
LinkedIn
WhatsApp

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment

Medlemskaber

Bliv en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at realisere vores drømme.
Støt lolland

Måske synes du også om...