Projekt FÆLLESSKABERNE, hvad, hvordan, hvorfor?

Et drøm om at skabe noget fælles sammen for Lolland er blevet til virkelighed med Projekt FÆLLESSKABERNE.
Manees Jonas Anastasia på vejen på Fejø

Hvorfor projekt FÆLLESSKABERNE?

Hvorfor projekt FÆLLESSKABERNE?

Foreningen Iværksætter Lolland så dagens lys for cirka et år siden.

Gennem de sidste mange måneder har vi lyttet til folk fra Sydhavøerne – tilflyttere, eksilbeboere og de mennesker, der altid har sat deres ben på Sydhavsøernes muld.

Deres input er blevet til de følgende to hovedmålsætninger for vores arbejde: 

  1. Vi vil gøre Lolland til stedet, hvor det er muligt at prøve sig selv og sine idéer af. Stedet, hvor du altid kan blive inspireret af samt få selskab og hjælp fra andre idémagere.
  2. Vi vil gerne binde Lolland bedre geografisk sammen både bymæssigt og med omkringliggende øer og skabe større samarbejde på tværs af geografiske grænser.

 

"Vi eksperimenterer med alle former for ideer og koncepter – stort som småt. Uformelle rammer giver nye muligheder for at mødes, inspirere hinanden og gøre ord til handling."

Hvad er projekt FÆLLESSKABERNE?

Projekt FÆLLESSKABERNE er et brugerdrevet, handlingsorienteret og kreativt frirum.

I fællesskab skaber vi et kreativt hus, hvor kun fantasien sætter grænser. Et sted hvor alle, der sætter deres fødder på Lolland har plads til at prøve sig selv og sine idéer af.

1. Vi giver dig plads og hjælper dig med at gå fra ord til handling. Idéer skal afprøves inden de går i glemmebogen

Vi eksperimenterer med alle former for ideer og koncepter – stort som småt. Uformelle rammer giver nye muligheder for at mødes, inspirere hinanden og gøre ord til handling.

Vi skaber nye projekter og aktiviteter i lokalområdet. Din idé og lyst til at skabe er guld værd hos os.

Det kunne være:

  • En open mike aften med stand-up, poetry slam, musik og/eller digtoplæsning med lokale og eksil-lolliker
  • En spilcafé med mulighed for at møde nye mennesker
  • En patchwork, decoupage, video, yoga eller podcast-workshop?
  • En fifa-turnering, bordtennis eller fodbold på storskærm
  • En sparrings session eller idépræsentation for (aspirerende) kreative iværksættere

Mulighederne er uendelige. Skal du være med til at bestemme?

 

“Projekt FÆLLESSKABERNE’s kreative hus er stedet, hvor du kan gå hen, når du har brug for ny inspiration.“

2. Vi skaber et åbent sted, hvor du kan komme og blive inspireret af andre, der har mod på lidt mere og lyst til at skabe liv på Lolland.

Vi tror på at det uformelle kan unikke kompetencer og nye interesser frem i alle. Projekt FÆLLESSKABERNE’s kreative hus er stedet, hvor du kan gå hen, når du har brug for ny inspiration.

Ved at sætte iværksættere, unge og kreative mennesker ind i samme rum samler vi energien og kompetencerne på et sted, så nye passioner, projekter og synergier kan opstå.

“Vi byder velkommen til alle, der kan se fordelen ved arbejde sammen med andre kreative og kompetente mennesker, der vil det bedste for Lolland og Sydhavsøerne. “

 

3. Vi arbejder på at lave en co-working arbejdsplads for selvstændige og iværksættere, der har lyst til at være en del af et kreativt fællesskab.

Vi leder efter produktdesignere, kunstnere, video, grafikere, kunstnere af forskellig art, digitale nomader, web udviklere, programmører, fotografer, forretningsudviklere, event arrangører, musikere, podcastere, youtubere etc. 

Vi byder velkommen til alle, der kan se fordelen ved arbejde sammen med andre kreative og kompetente mennesker, der vil det bedste for Lolland og Sydhavsøerne. 

Er du interesseret? Skriv til hej@ivaerksaetterlolland.dk for mere information.

4. Vi udvikler samarbejder med lokale virksomheder og foreninger

Projekt FÆLLESSKABERNE har som erklæret mål at involvere og skabe værdi for virksomheder og foreninger fra nær og fjern. Vi har indtil videre lavet samarbejde med Advodan og Hotel Millings, der gerne vil være med til at støtte kreativitet, unge og iværksættere på Lolland og Sydhavsøerne.

Vi arbejder konstant på at få nye win-win aftaler i hus. Måske du din virksomhed skal være den næste partner? Skriv til os på hej@ivaerksaetterlolland.dk

Skal du være med fra start i FÆLLESSKABERNE eventyret?

Vi starter lørdag d. 9. Februar med workshop og åbningsfest. Lær hvordan du går fra idé til handling og vær med til at bestemme, hvad der skal foregå i projekt FÆLLESSKABERNEs lokaler!

Vi inviterer såvel lokale som gæster på Lolland til at blive en del af projekt FÆLLESSKABERNE.

Tilmeld dig her: https://ivaerksaetterlolland.dk/faellesskaberne/#tilmelding

Projekt FÆLLESSKABERNE er støttet af Hotel Millings, Landdistriktspuljen, Maribo byforum i Lolland Kommune, LAG Lolland-Falster, Advodan Lolland-Falster, Unge og Kulturhus Maribo, Den Gyldne Banan

“Projekt FÆLLESSKABERNE har som erklæret mål at involvere og skabe værdi for virksomheder og foreninger fra nær og fjern. “

Facebook
Twitter
LinkedIn
WhatsApp

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment

Medlemskaber

Bliv en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at realisere vores drømme.
Støt lolland

Måske synes du også om...