Medlemsfokus: Kasper med teknik, tunes og tilflytter-ånd

Kasper er tilflytter fra Århus. Nu får Lolland gavn af hans iværksætter-gen, passion for IT og teknik samt lyst til at inspirere andre.
Kasper

Kasper Juel Dinesen

Forever Young medlem i Iværksætter Lolland

 

Hey, jeg har en dj-pult skal jeg ikke komme ned og mixe lidt?” var ordene en af de første uger efter at vi havde åbnet huset. Vi sagde selvfølgelig straks ja og så blev #TuesdayTunes født – rytmiske toner og fest  – på en helt almindelig tirsdag. 

Kasper er tilflytter til Lolland og har tidligere boet i Århus, hvor han har været med til igangsætte den ene undergrundsfest efter den anden. Måske er det der “sæt i gang”- genet har spiret. Og det har han gjort godt brug af. 

“Der er ikke det samme antal mennesker og muligheder som i Århus, men hvis vi samler de seje mennesker, der findes rundt på Lolland, så er der masser af potentiale for et levende samfund, hvor unge med virkelyst har lyst til at flytte hen”

Tilflyttereventyr

Som tilflyttende ung mand sidst i 20’erne er Lolland nemlig ikke nødvendigvis paradis for nye bekendtskaber – de findes, men hænger ikke på træerne. Kasper fandt Agnes, der inspirerede ham – så meget at det for nyligt blev til et bryllup i den lollandske muld. Derudover har han brugt Iværksætter Lolland til at møde nye mennesker – første skridt for at man kan være med til at sætte noget igang som tilflytter. 

Teknik er en af Kasper’s styrker. Han er uddannet indenfor IT og kan håndtere såvel store servere som gamle gamer maskiner. Med passionen og maskinerne i mente har han nu endnu en gang trykket på “sæt i gang” knappen. 

Tirsdag d. 10. September skruer han fuldt op for nostalgi-højtaleren, når han indtager det kreative hus med gamle gamer-maskiner af forskellig art til retro-gaming. Og han er også at finde til Tusind Talenter Festival i Oktober. 

Fang ham i Det Kreative Hus eller ved at skrive til hej@ivaerksaetterlolland.dk

 

“For mig betyder at iværksætte at man sætter noget igang eller er med til at få noget op at køre. Om det er små events eller store begivenheder.  Det er bare vigtigt for et lokal miljø at der sker noget.”

Facebook
Twitter
LinkedIn
WhatsApp

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment

Medlemskaber

Bliv en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at realisere vores drømme.
Støt lolland

Måske synes du også om...