Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
- Episodens perler:Anastasia Elkjær
- Interviewere: Manees Newton Nør & Jonas Sylvester Kaspersen
- Jingle: Lucas Pinarbasi
- Lydredigering: Lasse Christiansen
Med tætte relationer kommer muligheder
I denne episode af Perler fra Plåtten har vi talt med Anastasia Elkjær, der bor på Fejø. I 7. klasse droppede hun ud af skolen. Idag er hun iværksætter, kunstner og certificeret coach.
Man kan ikke sige Anastasia uden at sige familie og relationer. Anastasia’s relationer til både mennesker og dyr danner grundlag for både hendes passion for kunst og coaching.
Da hun var lille begyndte hun at lære hunden Bella at spille død samt utallige andre tricks. Hun valgte at tage en coachinguddannelse som bare 18-årig og coacher nu både jævnaldrende samt mennesker, der er 10, 20 og 30 år ældre end hende selv. Ja, Anastasia har lært at gå sine egne veje.
Hun interagerer med de mennesker og muligheder hun har omkring sig. Som hun selv udtrykker det: “Bare det jeg stiller mig til rådighed for verdenen, så kan verdenen faktisk også godt bruge mig.” På den måde, blomstrer hun i Fejø’s ø-samfund, hvor der sættes pris på hendes gåpåmod og initiativ.
Hurtigt efter hun og familien var flyttet til øen blev hun redaktør på Fejø-bladet – sandsynligvis den yngste i bladets historie. Hun blev involveret i det lokale Galleri RUMMET, hvor hun har lavet workshops for både børn og voksne. Sidst, men ikke mindst, var hun i Maj 2018 sammen med sin kæreste Musta, hjernen og kunstneren bag den årlige æblemosaik, der er en tradition ved æblets dag på Fejø.
"Bare det jeg stiller mig til rådighed for verdenen, så kan verdenen faktisk også godt bruge mig.”
En utraditionel skolegang
Der er ikke kun en måde at gøre tingene på. Det er bare ikke altid nemt at træde ved siden af. I 7. klasse fik Anastasia at vide af hendes far at det var muligt at gå i skole derhjemme.
Anastasia besluttede sig kort efter for at forlade klassekammeraterne og de trygge rammer for at gøre skolen færdig på egen hånd. Det var ikke nemt at være , men nu havde hun muligheden for at sætte sit eget tempo og mere tid til at prøve kræfter med nye interesser. Decoupage, youtubekanal, tegninger, grafisk design, dyretelepati, workshops er blot en håndfuld af de ting som Anastasia har kastet sig ud i over de sidste par år.
Vi blev hurtigt nysgerrige for at høre mere om alle disse ting, da vi snakkede med Anastasia og hvordan man som 19-årig tackler de udfordringer, der er, når man ikke er en del af et traditionelt uddannelsesnetværk.
Lyt til podcasten, hvis du også er nysgerrig og vil høre hele Anastasia’s iværksætterhistorie og hvordan hun har tacklet de medfølgende udfordringer.